KOLLATERAL | La Combattante
Après sa vaccination Pfizer, Sidse, du Danemark, voit sa santé s’effondrer complètement. Elle souffre d’une forte électrosensibilité, de troubles sensitifs et moteurs, de tachycardie, et depuis huit mois elle ne peut plus dormir. Sidse veut retrouver sa vie et se bat désespérément pour obtenir un traitement médical qui explique et soulage ses troubles.
Alors ils sont plusieurs... J'ai parlé avec d'autres médecins qui ont une théorie : que si c'est entré par voie intraveineuse, c'est allé directement dans mon cerveau, alors il est clair que je suis assez foutue.
Et alors quoi ? Alors je dois simplement m'en accommoder, et je vais... Mais je ne peux pas passer huit mois sans dormir et … Je ne peux plus continuer... Je ne peux pas continuer à marcher comme ça, et je l'ai dit plusieurs fois. Il faut que quelqu'un aide à prendre la responsabilité de tout cela. Et je ne sais pas si quelqu'un à l'étranger va mordre. Je sais seulement que cela va beaucoup, beaucoup, beaucoup trop lentement, mais je trouve aussi que c'est complètement dingue. Nous avons pourtant beaucoup de gens compétents au Danemark. Où diable sont-ils, pour qu'ils ne... Où diable est leur curiosité ? Enfin, si quelqu'un est un cas, c'est moi : faites-moi entrer et examinez-moi bien, ce qui s'est passé, bon sang.
Oui, j'ai eu la première vaccination Pfizer le 26 juin de l'année dernière. Et je l'ai senti dans le bras, comme si une sorte de gel ou une sorte de liquide coulait. Et on m'a dit que c'était normal, que je puisse le sentir couler. Et je suis rentrée chez moi, et il s'est passé environ trois ou quatre heures. Cela a commencé comme s'il y avait un bourdonnement, une sensation dans le côté gauche de ma main. J'étais seulement perplexe, car je n'avais jamais connu de prendre quelque chose, ni qu'il y ait un bourdonnement dans ma main.
Et la même nuit, en me couchant, je pouvais encore entrer dans mon propre... Enfin, je pouvais m'endormir, mais je ne pouvais pas... J'ai dormi quelques heures, mais je ne pouvais pas rester endormie. Et je me suis réveillée et je me sentais vraiment, vraiment éveillée. Je ne pouvais pas me rendormir. Et normalement j'étais... j'étais une jeune femme grande et normale, au sommeil normal, et je pouvais bien sûr dormir beaucoup s'il le fallait. Après ces huit ou neuf jours, quelque chose s'est éteint en moi, d'une certaine manière.
En même temps que j'ai eu tous ces étranges et fous symptômes de tremblement et que j'ai perdu la capacité de dormir du tout, quelque chose a aussi été éteint depuis un centre quelconque, sur le plan des sentiments. Pour que je puisse peut-être le supporter d'une manière. Et je ne m'en suis aperçue que quand j'étais avec ceux que j'aime le plus. Là, je pouvais sentir qu'il y avait soudain une sorte de distance étrange, difficile à expliquer. Dans tout cela, je me sens un peu comme la chèvre.
Elle aussi marche ici toute seule, parce que l'autre est morte. Elle trotte simplement et attend quelque chose qui ne vient pas. C'était déjà ainsi quand j'étais petite. J'avais une connexion particulière avec les animaux. J'étais très attentionnée et empathique. Et je savais déjà à ce moment-là que j'emploierais ma vie à faire quelque chose pour ceux qui n'avaient pas eux-mêmes de voix là-dedans. Salut Basser. Salut cochon.
Un peu plus de gentillesse. Un peu plus de compréhension. Un peu plus d'empathie. Un peu plus de lien avec les animaux. Au lieu de les utiliser juste pour les utiliser. Mon cerveau ne fonctionne pas du tout. Je ne peux pas vraiment. Marcher et parler, cela je peux. Je ne peux pas penser complètement. Je ne peux pas coordonner. Ce fait de pouvoir sentir son cerveau tout le temps. On ne devrait pas pouvoir sentir son cerveau. Comme s'il y avait quelque chose d'électrique qui intervient et agit sans cesse. Et qui intervient sans cesse et remue tout. J'étais complètement coordonnée.
Les choses politiques, je les maîtrisais. Mon savoir, je le maîtrisais. Toutes sortes de choses. Il y en avait simplement tellement. Puis il y avait quelque chose sur quoi je travaillais. Il y avait des choses sur lesquelles je devais travailler, avec moi-même ou avec le tout. Ce n'était pas à cause de quelque chose. Mais j'étais simplement très organisée et structurée. J'étais vraiment déterminée quand je décidais quelque chose. Enfin, comme... Ce moteur qui entre simplement dans ma tête. C'était une sorte de... Puis ces différentes couches ont été posées par-dessus. Je ne sais pas bien ; je sens que je deviens de plus en plus en colère à ce sujet.
Ou je suis en colère à ce sujet. Je suis furieuse à ce sujet. Et tout autant contre l'industrie pharmaceutique et tous ces gens répugnants qui sont derrière cela. Je ne sais pas qui sait quoi, politiques et chercheurs et ceci et cela. Mais ils sont tout aussi coupables, bon sang, ceux qui le savent et ne lèvent pas le petit doigt. Mais je trouve aussi vraiment triste que ceux qui savent quelque chose et font quelque chose ne se réunissent pas quelque part. Bloquez les entrées, faites quelque chose. Si vous tous, si les médecins et les chercheurs et tous ceux qui savent que cela se passe et veulent aider des gens touchés par cette expérience démente, alors réunissez-vous quelque part. Il doit y avoir un endroit avec des installations qu'on peut rassembler.
Il doit bien y avoir quelque chose. Et alors on peut dire : nous avons peur, mais nous avons peur ensemble. On ne vous mettra pas tous à terre ensemble, bon sang. Donc je n'ai que l'étranger. Je n'ai que l'étranger et quelques Danois. J'ai aussi été en contact avec les naturopathes et cliniciens danois. Et en dehors du système public, c'est-à-dire des cliniciens privés. J'ai tout essayé. J'ai été en contact avec tout le monde. Mais c'est agréable d'être un instant ailleurs.
Si je peux atteindre cela, être un instant ailleurs, alors je ne suis pas abîmée. Je ne me sens pas abîmée quand je suis ailleurs. Et je n'ai pas mal. Je n'emporte pas la douleur là-dedans.
Så der er flere... Jeg har talt med andre læger, som har en teori om, at hvis det er gået intravenøst, er det gået direkte ind i min hjerne, så er det klart, at så er jeg rimelig fucked.
Men hvad så? Så skal jeg bare affinde mig med det, og jeg bliver... Men jeg kan ikke gå otte måneder uden at sove og … Jeg kan ikke gå flere... Jeg kan ikke blive ved med at gå rundt på den her måde, og jeg har sagt det flere gange. Der er nogen, der bliver nødt til at hjælpe med at tage ansvar for det her. Og jeg ved ikke, om der er nogen i udlandet, der bider på. Jeg ved bare, at det går alt, alt, alt for langsomt, men jeg synes også bare, at det er fuldstændig vildt. Vi har da også mange dygtige folk i Danmark. Hvor fanden er det, de ikke... Hvor fanden er deres nysgerrighed? Altså, jeg er om noget en case, så få mig da ind og få mig undersøgt ordentligt, hvad fanden det er, der er sket.
Ja, jeg fik den første Pfizer-vaccination den 26. juni sidste år. Og jeg følte det i armen, som om der løb en slags gel eller en slags væske. Og jeg fik at vide, at det var normalt, at jeg kunne føle det løbe. Og jeg gik hjem, og der gik omkring tre eller fire timer. Det begyndte, som om der var en summen, en følelse i den venstre side af min hånd. Jeg var bare forvirret, for jeg har aldrig prøvet at tage noget, eller at der var en summen i min hånd.
Og samme nat, da jeg gik i seng, kunne jeg gå ind til min egen... Altså, jeg kunne falde i søvn, men jeg kunne ikke... Jeg sov i nogle timer, men jeg kunne ikke blive ved med at sove. Og jeg vågnede op, og jeg følte mig virkelig, virkelig vågen. Jeg kunne ikke falde i søvn igen. Og normalt var jeg... Jeg var en normal, høj, ung kvinde med en normal søvn, og jeg kunne selvfølgelig sove meget, hvis jeg skulle. Efter de der 8-9 dage var der noget, der lukkede ned i mig på en eller anden måde.
Samtidig med at jeg fik alle de der underlige, sindssyge rystesymptomer og mistede evnen til helt at sove og sådan noget, blev der også lukket ned fra et eller andet center, følelsesmæssigt. For at jeg måske på en eller anden måde kunne være i det. Og jeg blev først opmærksom på det, da jeg var sammen med dem, jeg elsker mest. Så kunne jeg mærke, at der pludselig var sådan en eller anden underlig distance, som er svær at forklare. Jeg føler mig lidt ligesom geden i alt det her.
Den går også bare helt alene her, fordi den anden døde. Sådan bare traver rundt og venter på et eller andet, som ikke kommer. Sådan allerede fra da jeg var lille. Jeg havde sådan en særlig connection med dyrene. Jeg var meget omsorgsfuld og empatisk. Og vidste allerede på det tidspunkt, at jeg skulle bruge mit liv på at gøre noget for dem, der ikke ligesom selv havde en stemme i det. Hej Basser. Hej Gris.
Noget mere venlighed. Noget mere forståelse. Noget mere empati. Noget mere samhørighed med dyrene. I stedet for bare at bruge dem for anvendelsens skyld. Min hjerne fungerer slet ikke. Jeg kan ikke rigtig. Jeg kan godt gå rundt og snakke. Jeg kan ikke tænke helt. Jeg kan ikke koordinere. Det der med, at man hele tiden kan mærke sin hjerne. Man skal ikke kunne mærke sin hjerne. Som om der elektrisk er noget, der hele tiden går ind og påvirker. Og hele tiden går ind og roder med det hele. Jeg var fuldstændig koordineret.
Politiske ting, jeg havde styr på. Min viden havde jeg styr på. Alle mulige ting. Der var bare så mange. Så var der noget, jeg arbejdede med. Der var nogle ting, jeg skulle arbejde med, med mig selv eller med det hele. Det var ikke fordi af noget. Men jeg var bare meget organiseret og struktureret. Jeg var virkelig målrettet, når jeg besluttede mig for noget. Som altså... Den der motor, der bare kører ind i mit hoved. Det var sådan en... Så blev der lagt de der forskellige lag ovenpå. Jeg ved ikke rigtigt, jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere vred over det.
Eller jeg er vred over det. Jeg er rasende over det. Og lige så vel som medicinalindustrien og alle de klamme folk, der står bag det her. Jeg ved ikke, hvem der ved hvad, politikere og forskere og det ene og det andet. Men de er fandme lige så skyldige, dem der ved det og ikke gør en skid. Men jeg synes også, det er rigtig trist, at dem, der ved noget og gør noget, ikke går sammen et eller andet sted. Blokere indgangene, gør et eller andet. Hvis I alle sammen, hvis de læger og forskere, og alle dem, der ved, at det her foregår, og gerne vil hjælpe mennesker, der er blevet ramt af det der sindssyge eksperiment, så gå sammen et sted. Der må være et eller andet sted med nogle faciliteter, man kan skrabe sammen.
Der må være et eller andet. Og så kan man sige: vi er bange, men vi er bange sammen. I bliver sgu ikke lagt ned alle sammen. Så jeg har kun udlandet. Jeg har kun udlandet og nogle få danske. Jeg har også været i kontakt med de danske naturlæger og klinikere. Og uden for det offentlige, altså private klinikere. Jeg har prøvet alt. Jeg har været i kontakt med alle. Men det er rart lige at være væk.
Hvis jeg lige kan opnå det der, at jeg lige er væk et øjeblik, så er jeg ikke skadet. Jeg føler mig ikke skadet, når jeg er væk. Og jeg har ikke ondt. Jeg tager ikke smerten med ind i det der.
Alors ils sont plusieurs... J'ai parlé avec d'autres médecins qui ont une théorie : que si c'est entré par voie intraveineuse, c'est allé directement dans mon cerveau, alors il est clair que je suis assez foutue.
Så der er flere... Jeg har talt med andre læger, som har en teori om, at hvis det er gået intravenøst, er det gået direkte ind i min hjerne, så er det klart, at så er jeg rimelig fucked.
Et alors quoi ? Alors je dois simplement m'en accommoder, et je vais... Mais je ne peux pas passer huit mois sans dormir et … Je ne peux plus continuer... Je ne peux pas continuer à marcher comme ça, et je l'ai dit plusieurs fois. Il faut que quelqu'un aide à prendre la responsabilité de tout cela. Et je ne sais pas si quelqu'un à l'étranger va mordre. Je sais seulement que cela va beaucoup, beaucoup, beaucoup trop lentement, mais je trouve aussi que c'est complètement dingue. Nous avons pourtant beaucoup de gens compétents au Danemark. Où diable sont-ils, pour qu'ils ne... Où diable est leur curiosité ? Enfin, si quelqu'un est un cas, c'est moi : faites-moi entrer et examinez-moi bien, ce qui s'est passé, bon sang.
Men hvad så? Så skal jeg bare affinde mig med det, og jeg bliver... Men jeg kan ikke gå otte måneder uden at sove og … Jeg kan ikke gå flere... Jeg kan ikke blive ved med at gå rundt på den her måde, og jeg har sagt det flere gange. Der er nogen, der bliver nødt til at hjælpe med at tage ansvar for det her. Og jeg ved ikke, om der er nogen i udlandet, der bider på. Jeg ved bare, at det går alt, alt, alt for langsomt, men jeg synes også bare, at det er fuldstændig vildt. Vi har da også mange dygtige folk i Danmark. Hvor fanden er det, de ikke... Hvor fanden er deres nysgerrighed? Altså, jeg er om noget en case, så få mig da ind og få mig undersøgt ordentligt, hvad fanden det er, der er sket.
Oui, j'ai eu la première vaccination Pfizer le 26 juin de l'année dernière. Et je l'ai senti dans le bras, comme si une sorte de gel ou une sorte de liquide coulait. Et on m'a dit que c'était normal, que je puisse le sentir couler. Et je suis rentrée chez moi, et il s'est passé environ trois ou quatre heures. Cela a commencé comme s'il y avait un bourdonnement, une sensation dans le côté gauche de ma main. J'étais seulement perplexe, car je n'avais jamais connu de prendre quelque chose, ni qu'il y ait un bourdonnement dans ma main.
Ja, jeg fik den første Pfizer-vaccination den 26. juni sidste år. Og jeg følte det i armen, som om der løb en slags gel eller en slags væske. Og jeg fik at vide, at det var normalt, at jeg kunne føle det løbe. Og jeg gik hjem, og der gik omkring tre eller fire timer. Det begyndte, som om der var en summen, en følelse i den venstre side af min hånd. Jeg var bare forvirret, for jeg har aldrig prøvet at tage noget, eller at der var en summen i min hånd.
Et la même nuit, en me couchant, je pouvais encore entrer dans mon propre... Enfin, je pouvais m'endormir, mais je ne pouvais pas... J'ai dormi quelques heures, mais je ne pouvais pas rester endormie. Et je me suis réveillée et je me sentais vraiment, vraiment éveillée. Je ne pouvais pas me rendormir. Et normalement j'étais... j'étais une jeune femme grande et normale, au sommeil normal, et je pouvais bien sûr dormir beaucoup s'il le fallait. Après ces huit ou neuf jours, quelque chose s'est éteint en moi, d'une certaine manière.
Og samme nat, da jeg gik i seng, kunne jeg gå ind til min egen... Altså, jeg kunne falde i søvn, men jeg kunne ikke... Jeg sov i nogle timer, men jeg kunne ikke blive ved med at sove. Og jeg vågnede op, og jeg følte mig virkelig, virkelig vågen. Jeg kunne ikke falde i søvn igen. Og normalt var jeg... Jeg var en normal, høj, ung kvinde med en normal søvn, og jeg kunne selvfølgelig sove meget, hvis jeg skulle. Efter de der 8-9 dage var der noget, der lukkede ned i mig på en eller anden måde.
En même temps que j'ai eu tous ces étranges et fous symptômes de tremblement et que j'ai perdu la capacité de dormir du tout, quelque chose a aussi été éteint depuis un centre quelconque, sur le plan des sentiments. Pour que je puisse peut-être le supporter d'une manière. Et je ne m'en suis aperçue que quand j'étais avec ceux que j'aime le plus. Là, je pouvais sentir qu'il y avait soudain une sorte de distance étrange, difficile à expliquer. Dans tout cela, je me sens un peu comme la chèvre.
Samtidig med at jeg fik alle de der underlige, sindssyge rystesymptomer og mistede evnen til helt at sove og sådan noget, blev der også lukket ned fra et eller andet center, følelsesmæssigt. For at jeg måske på en eller anden måde kunne være i det. Og jeg blev først opmærksom på det, da jeg var sammen med dem, jeg elsker mest. Så kunne jeg mærke, at der pludselig var sådan en eller anden underlig distance, som er svær at forklare. Jeg føler mig lidt ligesom geden i alt det her.
Elle aussi marche ici toute seule, parce que l'autre est morte. Elle trotte simplement et attend quelque chose qui ne vient pas. C'était déjà ainsi quand j'étais petite. J'avais une connexion particulière avec les animaux. J'étais très attentionnée et empathique. Et je savais déjà à ce moment-là que j'emploierais ma vie à faire quelque chose pour ceux qui n'avaient pas eux-mêmes de voix là-dedans. Salut Basser. Salut cochon.
Den går også bare helt alene her, fordi den anden døde. Sådan bare traver rundt og venter på et eller andet, som ikke kommer. Sådan allerede fra da jeg var lille. Jeg havde sådan en særlig connection med dyrene. Jeg var meget omsorgsfuld og empatisk. Og vidste allerede på det tidspunkt, at jeg skulle bruge mit liv på at gøre noget for dem, der ikke ligesom selv havde en stemme i det. Hej Basser. Hej Gris.
Un peu plus de gentillesse. Un peu plus de compréhension. Un peu plus d'empathie. Un peu plus de lien avec les animaux. Au lieu de les utiliser juste pour les utiliser. Mon cerveau ne fonctionne pas du tout. Je ne peux pas vraiment. Marcher et parler, cela je peux. Je ne peux pas penser complètement. Je ne peux pas coordonner. Ce fait de pouvoir sentir son cerveau tout le temps. On ne devrait pas pouvoir sentir son cerveau. Comme s'il y avait quelque chose d'électrique qui intervient et agit sans cesse. Et qui intervient sans cesse et remue tout. J'étais complètement coordonnée.
Noget mere venlighed. Noget mere forståelse. Noget mere empati. Noget mere samhørighed med dyrene. I stedet for bare at bruge dem for anvendelsens skyld. Min hjerne fungerer slet ikke. Jeg kan ikke rigtig. Jeg kan godt gå rundt og snakke. Jeg kan ikke tænke helt. Jeg kan ikke koordinere. Det der med, at man hele tiden kan mærke sin hjerne. Man skal ikke kunne mærke sin hjerne. Som om der elektrisk er noget, der hele tiden går ind og påvirker. Og hele tiden går ind og roder med det hele. Jeg var fuldstændig koordineret.
Les choses politiques, je les maîtrisais. Mon savoir, je le maîtrisais. Toutes sortes de choses. Il y en avait simplement tellement. Puis il y avait quelque chose sur quoi je travaillais. Il y avait des choses sur lesquelles je devais travailler, avec moi-même ou avec le tout. Ce n'était pas à cause de quelque chose. Mais j'étais simplement très organisée et structurée. J'étais vraiment déterminée quand je décidais quelque chose. Enfin, comme... Ce moteur qui entre simplement dans ma tête. C'était une sorte de... Puis ces différentes couches ont été posées par-dessus. Je ne sais pas bien ; je sens que je deviens de plus en plus en colère à ce sujet.
Politiske ting, jeg havde styr på. Min viden havde jeg styr på. Alle mulige ting. Der var bare så mange. Så var der noget, jeg arbejdede med. Der var nogle ting, jeg skulle arbejde med, med mig selv eller med det hele. Det var ikke fordi af noget. Men jeg var bare meget organiseret og struktureret. Jeg var virkelig målrettet, når jeg besluttede mig for noget. Som altså... Den der motor, der bare kører ind i mit hoved. Det var sådan en... Så blev der lagt de der forskellige lag ovenpå. Jeg ved ikke rigtigt, jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere vred over det.
Ou je suis en colère à ce sujet. Je suis furieuse à ce sujet. Et tout autant contre l'industrie pharmaceutique et tous ces gens répugnants qui sont derrière cela. Je ne sais pas qui sait quoi, politiques et chercheurs et ceci et cela. Mais ils sont tout aussi coupables, bon sang, ceux qui le savent et ne lèvent pas le petit doigt. Mais je trouve aussi vraiment triste que ceux qui savent quelque chose et font quelque chose ne se réunissent pas quelque part. Bloquez les entrées, faites quelque chose. Si vous tous, si les médecins et les chercheurs et tous ceux qui savent que cela se passe et veulent aider des gens touchés par cette expérience démente, alors réunissez-vous quelque part. Il doit y avoir un endroit avec des installations qu'on peut rassembler.
Eller jeg er vred over det. Jeg er rasende over det. Og lige så vel som medicinalindustrien og alle de klamme folk, der står bag det her. Jeg ved ikke, hvem der ved hvad, politikere og forskere og det ene og det andet. Men de er fandme lige så skyldige, dem der ved det og ikke gør en skid. Men jeg synes også, det er rigtig trist, at dem, der ved noget og gør noget, ikke går sammen et eller andet sted. Blokere indgangene, gør et eller andet. Hvis I alle sammen, hvis de læger og forskere, og alle dem, der ved, at det her foregår, og gerne vil hjælpe mennesker, der er blevet ramt af det der sindssyge eksperiment, så gå sammen et sted. Der må være et eller andet sted med nogle faciliteter, man kan skrabe sammen.
Il doit bien y avoir quelque chose. Et alors on peut dire : nous avons peur, mais nous avons peur ensemble. On ne vous mettra pas tous à terre ensemble, bon sang. Donc je n'ai que l'étranger. Je n'ai que l'étranger et quelques Danois. J'ai aussi été en contact avec les naturopathes et cliniciens danois. Et en dehors du système public, c'est-à-dire des cliniciens privés. J'ai tout essayé. J'ai été en contact avec tout le monde. Mais c'est agréable d'être un instant ailleurs.
Der må være et eller andet. Og så kan man sige: vi er bange, men vi er bange sammen. I bliver sgu ikke lagt ned alle sammen. Så jeg har kun udlandet. Jeg har kun udlandet og nogle få danske. Jeg har også været i kontakt med de danske naturlæger og klinikere. Og uden for det offentlige, altså private klinikere. Jeg har prøvet alt. Jeg har været i kontakt med alle. Men det er rart lige at være væk.
Si je peux atteindre cela, être un instant ailleurs, alors je ne suis pas abîmée. Je ne me sens pas abîmée quand je suis ailleurs. Et je n'ai pas mal. Je n'emporte pas la douleur là-dedans.
Hvis jeg lige kan opnå det der, at jeg lige er væk et øjeblik, så er jeg ikke skadet. Jeg føler mig ikke skadet, når jeg er væk. Og jeg har ikke ondt. Jeg tager ikke smerten med ind i det der.
Ne manquez aucune émission
Nouveaux films, émissions et articles par e-mail – gratuit, désabonnement à tout moment.
