KOLLATERAL | La Luchadora
Después de su vacuna de Pfizer, Sidse, de Dinamarca, sufre un derrumbe total de su salud. Tiene una fuerte electrosensibilidad, trastornos sensitivos y motores, taquicardia, y desde hace ocho meses no puede dormir. Sidse quiere recuperar su vida y lucha desesperadamente por un tratamiento médico que explique y alivie sus dolencias.
Así que son varios... He hablado con otros médicos que tienen una teoría: que si entró por vía intravenosa, fue directamente a mi cerebro, entonces está claro que estoy bastante acabada.
¿Y entonces qué? Entonces tengo que resignarme, y me volveré... Pero no puedo pasar ocho meses sin dormir y … No puedo seguir más... No puedo seguir andando por ahí así, y lo he dicho varias veces. Alguien tiene que ayudar a asumir la responsabilidad de esto. Y no sé si en el extranjero alguien picará. Solo sé que va mucho, mucho, mucho demasiado lento, pero también me parece simplemente una locura. En Dinamarca tenemos mucha gente capaz. ¿Dónde demonios están, que no...? ¿Dónde demonios está su curiosidad? O sea, si alguien es un caso, lo soy yo: métanme dentro y examínenme bien, qué demonios es lo que ha pasado.
Sí, recibí la primera vacuna de Pfizer el 26 de junio del año pasado. Y lo sentí en el brazo, como si corriera una especie de gel o una especie de líquido. Y me dijeron que era normal que lo pudiera sentir correr. Y me fui a casa, y pasaron unas tres o cuatro horas. Empezó como si hubiera un zumbido, una sensación en el lado izquierdo de mi mano. Solo estaba confundida, porque nunca había tenido que tomar nada, ni que hubiera un zumbido en mi mano.
Y esa misma noche, al irme a la cama, todavía podía entrar en mi propio... O sea, podía quedarme dormida, pero no podía... Dormí algunas horas, pero no podía seguir durmiendo. Y me desperté y me sentí de verdad, de verdad despierta. No podía volver a dormirme. Y normalmente yo era... era una mujer joven, alta, normal, con un sueño normal, y naturalmente podía dormir mucho si hacía falta. Después de esos ocho o nueve días, algo se apagó dentro de mí de algún modo.
Al mismo tiempo que tenía todos esos síntomas extraños y locos de temblores y perdía la capacidad de dormir en absoluto y cosas así, también se apagó algo desde algún centro, emocionalmente. Para que quizá de algún modo pudiera soportarlo. Y solo me di cuenta cuando estaba con las personas a las que más quiero. Entonces pude notar que de pronto había una especie de distancia extraña, difícil de explicar. En todo esto me siento un poco como la cabra.
Ella también anda aquí completamente sola, porque la otra murió. Simplemente trota por ahí y espera algo que no llega. Así era ya cuando era pequeña. Tenía una conexión especial con los animales. Era muy cuidadosa y empática. Y ya entonces sabía que iba a emplear mi vida en hacer algo por aquellos que no tenían una voz propia en esto. Hola, Basser. Hola, cerdo.
Algo más de amabilidad. Algo más de comprensión. Algo más de empatía. Algo más de unión con los animales. En lugar de usarlos solo por usarlos. Mi cerebro no funciona en absoluto. No puedo de verdad. Andar por ahí y hablar sí puedo. No puedo pensar del todo. No puedo coordinar. Eso de poder sentir todo el tiempo tu propio cerebro. Uno no debería poder sentir su cerebro. Como si hubiera algo eléctrico que interviene e influye todo el tiempo. Y que interviene todo el tiempo y lo revuelve todo. Yo estaba completamente coordinada.
Las cosas políticas las tenía controladas. Mi conocimiento lo tenía controlado. Toda clase de cosas. Simplemente eran muchísimas. Luego había algo en lo que trabajaba. Había cosas en las que tenía que trabajar, conmigo misma o con todo. No era por nada en concreto. Pero simplemente era muy organizada y estructurada. Era realmente decidida cuando me decidía por algo. O sea, como... Ese motor que simplemente entra en mi cabeza. Era una especie de... Luego se pusieron esas distintas capas encima. No sé bien; noto que me pongo cada vez más furiosa por eso.
O estoy furiosa por eso. Estoy rabiosa por eso. Y lo mismo con la industria farmacéutica y toda esa gente repugnante que está detrás de esto. No sé quién sabe qué, políticos e investigadores y lo uno y lo otro. Pero son igual de culpables, maldita sea, los que lo saben y no mueven un dedo. Pero también me parece muy triste que los que saben algo y hacen algo no se junten en algún sitio. Bloqueen las entradas, hagan algo. Si todos vosotros, si los médicos e investigadores y todos aquellos que saben que esto está pasando y quieren ayudar a personas golpeadas por ese experimento demencial, juntaos en algún sitio. Tiene que haber algún sitio con instalaciones que se pueda reunir.
Tiene que haber algo. Y entonces se puede decir: tenemos miedo, pero tenemos miedo juntos. No os van a tumbar a todos juntos, maldita sea. Así que solo tengo el extranjero. Solo tengo el extranjero y unos pocos daneses. También he estado en contacto con los médicos naturistas y clínicos daneses. Y fuera del sistema público, o sea, clínicos privados. Lo he intentado todo. He estado en contacto con todos. Pero es agradable estar un momento fuera.
Si puedo conseguir eso, estar fuera un momento, entonces no estoy dañada. No me siento dañada cuando estoy fuera. Y no tengo dolor. No me llevo el dolor ahí dentro.
Så der er flere... Jeg har talt med andre læger, som har en teori om, at hvis det er gået intravenøst, er det gået direkte ind i min hjerne, så er det klart, at så er jeg rimelig fucked.
Men hvad så? Så skal jeg bare affinde mig med det, og jeg bliver... Men jeg kan ikke gå otte måneder uden at sove og … Jeg kan ikke gå flere... Jeg kan ikke blive ved med at gå rundt på den her måde, og jeg har sagt det flere gange. Der er nogen, der bliver nødt til at hjælpe med at tage ansvar for det her. Og jeg ved ikke, om der er nogen i udlandet, der bider på. Jeg ved bare, at det går alt, alt, alt for langsomt, men jeg synes også bare, at det er fuldstændig vildt. Vi har da også mange dygtige folk i Danmark. Hvor fanden er det, de ikke... Hvor fanden er deres nysgerrighed? Altså, jeg er om noget en case, så få mig da ind og få mig undersøgt ordentligt, hvad fanden det er, der er sket.
Ja, jeg fik den første Pfizer-vaccination den 26. juni sidste år. Og jeg følte det i armen, som om der løb en slags gel eller en slags væske. Og jeg fik at vide, at det var normalt, at jeg kunne føle det løbe. Og jeg gik hjem, og der gik omkring tre eller fire timer. Det begyndte, som om der var en summen, en følelse i den venstre side af min hånd. Jeg var bare forvirret, for jeg har aldrig prøvet at tage noget, eller at der var en summen i min hånd.
Og samme nat, da jeg gik i seng, kunne jeg gå ind til min egen... Altså, jeg kunne falde i søvn, men jeg kunne ikke... Jeg sov i nogle timer, men jeg kunne ikke blive ved med at sove. Og jeg vågnede op, og jeg følte mig virkelig, virkelig vågen. Jeg kunne ikke falde i søvn igen. Og normalt var jeg... Jeg var en normal, høj, ung kvinde med en normal søvn, og jeg kunne selvfølgelig sove meget, hvis jeg skulle. Efter de der 8-9 dage var der noget, der lukkede ned i mig på en eller anden måde.
Samtidig med at jeg fik alle de der underlige, sindssyge rystesymptomer og mistede evnen til helt at sove og sådan noget, blev der også lukket ned fra et eller andet center, følelsesmæssigt. For at jeg måske på en eller anden måde kunne være i det. Og jeg blev først opmærksom på det, da jeg var sammen med dem, jeg elsker mest. Så kunne jeg mærke, at der pludselig var sådan en eller anden underlig distance, som er svær at forklare. Jeg føler mig lidt ligesom geden i alt det her.
Den går også bare helt alene her, fordi den anden døde. Sådan bare traver rundt og venter på et eller andet, som ikke kommer. Sådan allerede fra da jeg var lille. Jeg havde sådan en særlig connection med dyrene. Jeg var meget omsorgsfuld og empatisk. Og vidste allerede på det tidspunkt, at jeg skulle bruge mit liv på at gøre noget for dem, der ikke ligesom selv havde en stemme i det. Hej Basser. Hej Gris.
Noget mere venlighed. Noget mere forståelse. Noget mere empati. Noget mere samhørighed med dyrene. I stedet for bare at bruge dem for anvendelsens skyld. Min hjerne fungerer slet ikke. Jeg kan ikke rigtig. Jeg kan godt gå rundt og snakke. Jeg kan ikke tænke helt. Jeg kan ikke koordinere. Det der med, at man hele tiden kan mærke sin hjerne. Man skal ikke kunne mærke sin hjerne. Som om der elektrisk er noget, der hele tiden går ind og påvirker. Og hele tiden går ind og roder med det hele. Jeg var fuldstændig koordineret.
Politiske ting, jeg havde styr på. Min viden havde jeg styr på. Alle mulige ting. Der var bare så mange. Så var der noget, jeg arbejdede med. Der var nogle ting, jeg skulle arbejde med, med mig selv eller med det hele. Det var ikke fordi af noget. Men jeg var bare meget organiseret og struktureret. Jeg var virkelig målrettet, når jeg besluttede mig for noget. Som altså... Den der motor, der bare kører ind i mit hoved. Det var sådan en... Så blev der lagt de der forskellige lag ovenpå. Jeg ved ikke rigtigt, jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere vred over det.
Eller jeg er vred over det. Jeg er rasende over det. Og lige så vel som medicinalindustrien og alle de klamme folk, der står bag det her. Jeg ved ikke, hvem der ved hvad, politikere og forskere og det ene og det andet. Men de er fandme lige så skyldige, dem der ved det og ikke gør en skid. Men jeg synes også, det er rigtig trist, at dem, der ved noget og gør noget, ikke går sammen et eller andet sted. Blokere indgangene, gør et eller andet. Hvis I alle sammen, hvis de læger og forskere, og alle dem, der ved, at det her foregår, og gerne vil hjælpe mennesker, der er blevet ramt af det der sindssyge eksperiment, så gå sammen et sted. Der må være et eller andet sted med nogle faciliteter, man kan skrabe sammen.
Der må være et eller andet. Og så kan man sige: vi er bange, men vi er bange sammen. I bliver sgu ikke lagt ned alle sammen. Så jeg har kun udlandet. Jeg har kun udlandet og nogle få danske. Jeg har også været i kontakt med de danske naturlæger og klinikere. Og uden for det offentlige, altså private klinikere. Jeg har prøvet alt. Jeg har været i kontakt med alle. Men det er rart lige at være væk.
Hvis jeg lige kan opnå det der, at jeg lige er væk et øjeblik, så er jeg ikke skadet. Jeg føler mig ikke skadet, når jeg er væk. Og jeg har ikke ondt. Jeg tager ikke smerten med ind i det der.
Así que son varios... He hablado con otros médicos que tienen una teoría: que si entró por vía intravenosa, fue directamente a mi cerebro, entonces está claro que estoy bastante acabada.
Så der er flere... Jeg har talt med andre læger, som har en teori om, at hvis det er gået intravenøst, er det gået direkte ind i min hjerne, så er det klart, at så er jeg rimelig fucked.
¿Y entonces qué? Entonces tengo que resignarme, y me volveré... Pero no puedo pasar ocho meses sin dormir y … No puedo seguir más... No puedo seguir andando por ahí así, y lo he dicho varias veces. Alguien tiene que ayudar a asumir la responsabilidad de esto. Y no sé si en el extranjero alguien picará. Solo sé que va mucho, mucho, mucho demasiado lento, pero también me parece simplemente una locura. En Dinamarca tenemos mucha gente capaz. ¿Dónde demonios están, que no...? ¿Dónde demonios está su curiosidad? O sea, si alguien es un caso, lo soy yo: métanme dentro y examínenme bien, qué demonios es lo que ha pasado.
Men hvad så? Så skal jeg bare affinde mig med det, og jeg bliver... Men jeg kan ikke gå otte måneder uden at sove og … Jeg kan ikke gå flere... Jeg kan ikke blive ved med at gå rundt på den her måde, og jeg har sagt det flere gange. Der er nogen, der bliver nødt til at hjælpe med at tage ansvar for det her. Og jeg ved ikke, om der er nogen i udlandet, der bider på. Jeg ved bare, at det går alt, alt, alt for langsomt, men jeg synes også bare, at det er fuldstændig vildt. Vi har da også mange dygtige folk i Danmark. Hvor fanden er det, de ikke... Hvor fanden er deres nysgerrighed? Altså, jeg er om noget en case, så få mig da ind og få mig undersøgt ordentligt, hvad fanden det er, der er sket.
Sí, recibí la primera vacuna de Pfizer el 26 de junio del año pasado. Y lo sentí en el brazo, como si corriera una especie de gel o una especie de líquido. Y me dijeron que era normal que lo pudiera sentir correr. Y me fui a casa, y pasaron unas tres o cuatro horas. Empezó como si hubiera un zumbido, una sensación en el lado izquierdo de mi mano. Solo estaba confundida, porque nunca había tenido que tomar nada, ni que hubiera un zumbido en mi mano.
Ja, jeg fik den første Pfizer-vaccination den 26. juni sidste år. Og jeg følte det i armen, som om der løb en slags gel eller en slags væske. Og jeg fik at vide, at det var normalt, at jeg kunne føle det løbe. Og jeg gik hjem, og der gik omkring tre eller fire timer. Det begyndte, som om der var en summen, en følelse i den venstre side af min hånd. Jeg var bare forvirret, for jeg har aldrig prøvet at tage noget, eller at der var en summen i min hånd.
Y esa misma noche, al irme a la cama, todavía podía entrar en mi propio... O sea, podía quedarme dormida, pero no podía... Dormí algunas horas, pero no podía seguir durmiendo. Y me desperté y me sentí de verdad, de verdad despierta. No podía volver a dormirme. Y normalmente yo era... era una mujer joven, alta, normal, con un sueño normal, y naturalmente podía dormir mucho si hacía falta. Después de esos ocho o nueve días, algo se apagó dentro de mí de algún modo.
Og samme nat, da jeg gik i seng, kunne jeg gå ind til min egen... Altså, jeg kunne falde i søvn, men jeg kunne ikke... Jeg sov i nogle timer, men jeg kunne ikke blive ved med at sove. Og jeg vågnede op, og jeg følte mig virkelig, virkelig vågen. Jeg kunne ikke falde i søvn igen. Og normalt var jeg... Jeg var en normal, høj, ung kvinde med en normal søvn, og jeg kunne selvfølgelig sove meget, hvis jeg skulle. Efter de der 8-9 dage var der noget, der lukkede ned i mig på en eller anden måde.
Al mismo tiempo que tenía todos esos síntomas extraños y locos de temblores y perdía la capacidad de dormir en absoluto y cosas así, también se apagó algo desde algún centro, emocionalmente. Para que quizá de algún modo pudiera soportarlo. Y solo me di cuenta cuando estaba con las personas a las que más quiero. Entonces pude notar que de pronto había una especie de distancia extraña, difícil de explicar. En todo esto me siento un poco como la cabra.
Samtidig med at jeg fik alle de der underlige, sindssyge rystesymptomer og mistede evnen til helt at sove og sådan noget, blev der også lukket ned fra et eller andet center, følelsesmæssigt. For at jeg måske på en eller anden måde kunne være i det. Og jeg blev først opmærksom på det, da jeg var sammen med dem, jeg elsker mest. Så kunne jeg mærke, at der pludselig var sådan en eller anden underlig distance, som er svær at forklare. Jeg føler mig lidt ligesom geden i alt det her.
Ella también anda aquí completamente sola, porque la otra murió. Simplemente trota por ahí y espera algo que no llega. Así era ya cuando era pequeña. Tenía una conexión especial con los animales. Era muy cuidadosa y empática. Y ya entonces sabía que iba a emplear mi vida en hacer algo por aquellos que no tenían una voz propia en esto. Hola, Basser. Hola, cerdo.
Den går også bare helt alene her, fordi den anden døde. Sådan bare traver rundt og venter på et eller andet, som ikke kommer. Sådan allerede fra da jeg var lille. Jeg havde sådan en særlig connection med dyrene. Jeg var meget omsorgsfuld og empatisk. Og vidste allerede på det tidspunkt, at jeg skulle bruge mit liv på at gøre noget for dem, der ikke ligesom selv havde en stemme i det. Hej Basser. Hej Gris.
Algo más de amabilidad. Algo más de comprensión. Algo más de empatía. Algo más de unión con los animales. En lugar de usarlos solo por usarlos. Mi cerebro no funciona en absoluto. No puedo de verdad. Andar por ahí y hablar sí puedo. No puedo pensar del todo. No puedo coordinar. Eso de poder sentir todo el tiempo tu propio cerebro. Uno no debería poder sentir su cerebro. Como si hubiera algo eléctrico que interviene e influye todo el tiempo. Y que interviene todo el tiempo y lo revuelve todo. Yo estaba completamente coordinada.
Noget mere venlighed. Noget mere forståelse. Noget mere empati. Noget mere samhørighed med dyrene. I stedet for bare at bruge dem for anvendelsens skyld. Min hjerne fungerer slet ikke. Jeg kan ikke rigtig. Jeg kan godt gå rundt og snakke. Jeg kan ikke tænke helt. Jeg kan ikke koordinere. Det der med, at man hele tiden kan mærke sin hjerne. Man skal ikke kunne mærke sin hjerne. Som om der elektrisk er noget, der hele tiden går ind og påvirker. Og hele tiden går ind og roder med det hele. Jeg var fuldstændig koordineret.
Las cosas políticas las tenía controladas. Mi conocimiento lo tenía controlado. Toda clase de cosas. Simplemente eran muchísimas. Luego había algo en lo que trabajaba. Había cosas en las que tenía que trabajar, conmigo misma o con todo. No era por nada en concreto. Pero simplemente era muy organizada y estructurada. Era realmente decidida cuando me decidía por algo. O sea, como... Ese motor que simplemente entra en mi cabeza. Era una especie de... Luego se pusieron esas distintas capas encima. No sé bien; noto que me pongo cada vez más furiosa por eso.
Politiske ting, jeg havde styr på. Min viden havde jeg styr på. Alle mulige ting. Der var bare så mange. Så var der noget, jeg arbejdede med. Der var nogle ting, jeg skulle arbejde med, med mig selv eller med det hele. Det var ikke fordi af noget. Men jeg var bare meget organiseret og struktureret. Jeg var virkelig målrettet, når jeg besluttede mig for noget. Som altså... Den der motor, der bare kører ind i mit hoved. Det var sådan en... Så blev der lagt de der forskellige lag ovenpå. Jeg ved ikke rigtigt, jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere vred over det.
O estoy furiosa por eso. Estoy rabiosa por eso. Y lo mismo con la industria farmacéutica y toda esa gente repugnante que está detrás de esto. No sé quién sabe qué, políticos e investigadores y lo uno y lo otro. Pero son igual de culpables, maldita sea, los que lo saben y no mueven un dedo. Pero también me parece muy triste que los que saben algo y hacen algo no se junten en algún sitio. Bloqueen las entradas, hagan algo. Si todos vosotros, si los médicos e investigadores y todos aquellos que saben que esto está pasando y quieren ayudar a personas golpeadas por ese experimento demencial, juntaos en algún sitio. Tiene que haber algún sitio con instalaciones que se pueda reunir.
Eller jeg er vred over det. Jeg er rasende over det. Og lige så vel som medicinalindustrien og alle de klamme folk, der står bag det her. Jeg ved ikke, hvem der ved hvad, politikere og forskere og det ene og det andet. Men de er fandme lige så skyldige, dem der ved det og ikke gør en skid. Men jeg synes også, det er rigtig trist, at dem, der ved noget og gør noget, ikke går sammen et eller andet sted. Blokere indgangene, gør et eller andet. Hvis I alle sammen, hvis de læger og forskere, og alle dem, der ved, at det her foregår, og gerne vil hjælpe mennesker, der er blevet ramt af det der sindssyge eksperiment, så gå sammen et sted. Der må være et eller andet sted med nogle faciliteter, man kan skrabe sammen.
Tiene que haber algo. Y entonces se puede decir: tenemos miedo, pero tenemos miedo juntos. No os van a tumbar a todos juntos, maldita sea. Así que solo tengo el extranjero. Solo tengo el extranjero y unos pocos daneses. También he estado en contacto con los médicos naturistas y clínicos daneses. Y fuera del sistema público, o sea, clínicos privados. Lo he intentado todo. He estado en contacto con todos. Pero es agradable estar un momento fuera.
Der må være et eller andet. Og så kan man sige: vi er bange, men vi er bange sammen. I bliver sgu ikke lagt ned alle sammen. Så jeg har kun udlandet. Jeg har kun udlandet og nogle få danske. Jeg har også været i kontakt med de danske naturlæger og klinikere. Og uden for det offentlige, altså private klinikere. Jeg har prøvet alt. Jeg har været i kontakt med alle. Men det er rart lige at være væk.
Si puedo conseguir eso, estar fuera un momento, entonces no estoy dañada. No me siento dañada cuando estoy fuera. Y no tengo dolor. No me llevo el dolor ahí dentro.
Hvis jeg lige kan opnå det der, at jeg lige er væk et øjeblik, så er jeg ikke skadet. Jeg føler mig ikke skadet, når jeg er væk. Og jeg har ikke ondt. Jeg tager ikke smerten med ind i det der.
No se pierda ningún programa
Nuevas películas, programas y artículos por correo: gratis, puede darse de baja en cualquier momento.
